Parabler er en sangsuite af lignelser om kærlighed, håb og tro. Albummet er det syvende i rækken fra Hymns from Nineveh og det tredje på dansk. Albummet tager lytteren med på en vandring fra depressionens mørke på fortvivlelsens korsvej og ud mod lyset. Sangene behandler nænsomt det indre menneskelivs store, eksistentielle spørgsmål, udfoldet i konkrete, poetiske sansninger. Hvad vil det sige at være menneske, at elske, at tro, at håbe. Disse spørgsmål stillede Jonas H. Petersen sig selv, da han var sygemeldt med en depression i 2023. Ud af dette mørke voksede sange, han selv havde brug for at høre. Sange, der søger troens, håbets og kærlighedens trøst. Musikalsk er albummet en ny landvinding for Hymns from Ninevehs eksistentielle poppoesi – et generøst, frodigt og genremæssigt nysgerrigt værk.
Okavango Records 2024.
Katalognr. LYSBREV03CD
Indeholder sangene:
1) Englerygtet
2) Inter Flora
3) Happy Life
4) Vårnatten
5) Søstrene
6) Parabler
7) De Levende
8) Du er det sted, hvor jeg går hen
Producer: Sebastian Autzen
Co-producer: Jonas H. Petersen
Mastering: Caspar Hesselager
Medvirkende musikere:
Carl Andreas Brixen – trommer // Nikolaj Paakjær – korvokal // Jacob Haubjerg – bas & korvokal // Jonas H. Petersen – Vokal, guitarer, klaver, diverse synthesizere, håndklap, claves og agogo, cello hist og her // Sebastian Martin Munk Autzen – tværfløjte, blokfløjte, basblokfløjte, beatprogrammering, diverse synthesizere, akustisk guitar, elguitar, klaver, rhodes, diverse synth, tamburin og håndklap // Jakob Brixen – Shahi Baaja, dulcimer, banjo, sav, håndklap og korvokal // Magus Jochumsen: diverse percussion // Rebekka Maria Andersson – korvokal // Lina Haahr Petersen – korvokal på Inter Flora og tranevideosample på Vårnatten //